Digte..

Fik lige lyst til at dele et par digte her på min blog..

Hvis du nu spørger hvem jeg egentlig er, har jeg ikke noget svar. Ikke fordi jeg er snobbet, eller noget derhen af. Men fordi jeg har gemt den rigtige MIG væk, væk fra omverdenen. Jeg er nem at knække, hård at hele. For jeg har set ting, som ingen fortjener at se, eller opleve. Jeg har ikke ondt af mig selv, men jeg er træt af folks spørgsmål. Jeg er indelukket, bange. Men alligevel skal jeg altid gøre mig 'gladere' eller hvad man siger. For folk, skal ikke se den side i offentligheden. Ja jeg smiler, men det betyder ikke at jeg er glad. Jeg kan ikke klare at få komplimenter, siger undskyld til alt. Jeg har ikke rigtigt nogen meninger, jeg har ikke dét som de fleste har. Jeg tror jeg er nede, nede på bunden endnu engang. Nede og skrabe mod den hårde jord. Jeg ved det ikke, for jeg har så meget at skulle vide, og tænke på.

Min egen verden...

Jeg er tom
Lyde og nærvær bliver svagere og svagere
I min glasklokke
... Hvor kun jeg er
Folk går forbi mig
Jeg kan ikke følge deres plan
Jeg er ikke alene
Men jeg er ensom
Ensom i mit hjerte
Det gør ondt
Jeg vil så gerne gå med dem
I deres univers
Men følelsen er så stor
Jeg er i min egen verden

Angstens fængsel
Med gitter om mig
Jeg er social
- Men kan ikke være det
Jeg har brug for frihed
... Frihed i mig selv
- Men kan ikke finde den
Jeg søger og søger
Men lyset bliver sværere at se
Mørket tager magten
Og jeg har allermest lyst til at opgive
Opgive dette liv
- Men jeg tør ikke
Jeg ånder
Men jeg lever ikke
Angstens fængsel

Alt er dobbelt
Sort/hvid
Enten/eller
Jeg længes efter mennesker
- Men jeg frygter dem
... Jeg er ok
- Men jeg hader mig selv
Jeg længes efter spænding
- Men jeg gror fast
Jeg kan ikke rumme de blandede følelser
Hvad er virkelighed
- Og hvad er ikke?

Jeg græder ikke
Mine tårer fryser til is
Før de når ud af mine øjne
Jeg er ikke gal
I frygt for at miste kontrollen
... Og vise min sårbarhed.

Altid en facade
Af frygt for ikke at blive accepteret

Jeg frygter at smelte
At blive til vand uden at jeg kan bunde

Men jeg er parat
Lær mig at svømme
Lær mig at mærke
Lær mig at føle
Lær mig at acceptere
Og håndtere disse ting

Lad isdronningen smelte

En lille pige
Hun nægtede sig selv behov
Behov for at være lille
Behov for
Trøst
... Glæde
Kærlighed

En lille pige
Hun ignorerede sig selv
Mærkede ikke sig selv
Sine
Behov
Tanker
Følelser

En lille pige
Hun lærte ikke at føle noget
Ingenting
Indeni var hun
Følelsesløs
Tom
Intet

Hun var jo bare en lille pige

Usynlig?

Hele mit liv
Fra jeg var helt lille
Følte jeg ikke nærvær
... Jeg var ikke nærværende
Ganske simpelt så jeg ikke
Hvad der skete omkring mig
Jeg levede i en familie
Men jeg var ikke til stede

Udadtil den glade pige
Legede og havde masser af venner
Overså ingen
Ingen måtte føle sig udenfor
Jeg tog dem med ind
Og sørgede for
At alle havde det godt

Men hvad med mig?
Hvem så mine behov?
Jeg gav aldrig udtryk for nogen
Jeg levede i min egen verden
Hvor jeg aldrig
Aldrig
Lukkede nogen ind

Jeg var usynlig
Pigen uden følelser
Pigen der agerede ligeglad
Pigen der ikke så og hørte
Observerede ikke noget
Jeg var der bare
Usynlig i mig selv

Men med en udadvendt og evig glad facade

Hvor kom den fra?

Hvem gav mig den?

Jeg kigger mig i spejlet
Jeg ser intetheden
Den stirrer på mig
Med dens stikkende øjne

... Jeg ved at jeg er
Noget for nogen
Hvornår lærer jeg også at være
Noget for mig selv?

Splittet...

Splittet i 2
Den ene del
Siger at jeg er god nok
... At jeg fortjener
Kærlighed
Jeg har gode venner
Der er der for mig
Jeg har fortjent
Glæden
Friheden
Livet

Splittet i 2
Den anden del
Får mig til at føle mig
Uduelig
Magtesløs
Midt i alt mit kaos af tanker
Uendeligt
At jeg ikke har fortjent
Glæden
Ved livet
Håber på modet og styrken til at forene disse sider

Frustration

Tænker over livet
Er det dette
Der er tilegnet mig
... Jeg kæmper og kæmper
Har de bedste forudsætninger
Mens jeg bare
Forsvinder
Mere og mere
Hvornår holder
Dette mareridt op
Har lyst til at overgive mig
Men til hvilken nytte
Hvis bare jeg kunne
Finde en grund til

At være i live...

Det kræver så meget
styrke at være syg
At stå op hver dag
forsøge at få dagen
til at fungere
... Det kræver så meget
mod, at kæmpe kampen
Imod psykisk smerte
At jeg nogen gange
ikke forstår man kan

Det kræver så meget
tro og håb at være
At jeg overvældes
af min egen styrke
til bare at fortsætte
Kampen for dagen
Kampen for væren
Kampen for livet

Tør du?

Tør du se det uvirkelige
med mine øjne?
Tør du se ind bag
... der hvor det gør ondt?
virkelig ondt?
Tør du føle min smerte?
Kende mig?
Holde mig tæt ind til dig
til jeg er helt tryg?
Tør du se min virkelighed?

Tør du?

Tom, som den sidste flaske..
Trist, som den grå farve..
Modløs, som mørkets dyb..
Ensom, som den enlige svale..
Ked af det, som den silende regn..
... Kaotisk, som havet bølger..

Mit humør..

Når livet gør så ondt
Jeg har lyst til at pakke mig sammen
Forsvinde ud i - Intetheden
Kan ikke være i livet
Holder det ikke ud længere
... Der er grænser for
Hvor meget et menneske kan udholde
Hvor længe man kan blive ved
At lide med et forvaklet sind
Som jeg føler at jeg har
lige nu..

Intet at leve for
Ved det ikke er sandt
Men jeg skal for fanden leve i
mig selv
Og det kan jeg snart ikke mere

Giv mig et tegn
Et eller andet
Som beviser at jeg skal leve
at jeg bliver hel
engang..

Christina ? <3

Hvis bare...
Jeg kan mere end jeg tror
At hjælpe et menneske
På kanten af selvmord
Bliver ikke paralyseret
... Men handlekraftig
Først nu ser jeg
Hvor stort dette er
At redde et liv

Jeg er mere end jeg tror
For andre mennesker
Støtter og opbygger
Sætter redning igang
Altid en bred skulder
Bare jeg dog kunne lære at være noget for mig
Redde mig selv

Håbet.. ♥

Jeg har et håb..
Et håb om at få et godt liv..
Med mange smil og meget glæde.
... Nu må det snart være min tur..
Håbet og lykken findes..
Nogle finder det før..
Andre senere..
Men man må aldrig miste sit håb..
Jeg kæmper døgnet rundt..
Kæmper for at holde det væk..
Vinder ikke altid..
Og må tit ned og ramme bunden..
Men jeg vender tilbage..
Klar til kamp..
Det får mig ikke..
Jeg har mit håb!

Alene...

Alene og ked af det.
Ingen ser det,
ingen vil forstå det.
...
Kun jeg ved bedre,
men i ved det ikke.
Jeg skjuler det.

Jeg er ensom.
Jeg savner alt.
Jeg kan ikke holde det ud.

Jeg kan ikke stoppe.
Jeg er alene.
Ingen ser mig

Tankerne roder rundt.
Alene i et sind.
Et sind så sygt.
... Et lille menneske så svagt.

Mærker ingenting,
føler intet.
Glider ind i mig selv,
svæver i tid og sind.

Græder indeni,
kan ikke komme ud.
Indelukket jeg er.
Alene og forladt.

Og til sidst et skrevet til ære for en helt speciel person MIN FAR <3 (R.I.P.)

FAR! ♥

Jeg husker din enorme styrke,
din ukuelighed, der blev mit eget mål.
Du var der altid, som en klippe,
... kunne bare holde mig fast, og føle mig tryg.

Minder om dig vælter ind over mig
som tidernes konstante forandring.
Minder jeg holder så tæt i mit hjerte
Følelser der altid vil leve, mindet om dig!

Du lærte mig om altid at være ærlig,
tingene skal siges ligeud.
Du har lært mig om at tro på det jeg vil,
at der kun er en vej, og det er frem.

Jeg mindes dig ofte
med følelsen af vemod
Du var mit et & alt!
Den kærligste far man kunne ønske sig.

Dagene der engang var fyldt med latter
er nu fyldt med mørke og uvished.
Hvorfor skulle du dø fra mig???
Det var min største frygt af alle.

Nogle gange kan jeg føle dig,
svævende i luften om mig.
Det er næsten som om jeg kan høre din stemme.
Men indser at du ikke er her mere, kun i mit hjerte ♥