En lille forklaring..

Hey bloggen.. Damn lige et par indlæg lige efter hinanden hva? :P
Nå.. Men til noget lidt mere seriøst.. Jeg har jo et par gange skrevet om at jeg rigtig gerne ville have en at bo sammen med, og andre gange skrevet, at jeg virkelig bare nyder at jeg nu får noget tid alene..

Ligeså forvirrende som det lyder for jer nogle gange ligeså forvirrende kan det til tider sagtens være for mig. Men ja, det jeg tit savner når jeg skriver at jeg virkelig ville ønske at jeg havde en at bo sammen med.
Det er lidt svært at forklare og kommer sikkert også til at lyde møgforvirrende, men prøv at læs og forstå, det betyder en masse.
Men altså, ja til tider har jeg brug for at kunne være mig selv noget tid, og lukke alt og alle lidt ude. og bare få samlet tankerne og følelserne lidt. Men ja, jeg savner en at bo sammen med, desværre kræver det bare ret meget af den person det bliver, også derfor jeg ikke siger ja til hvem som helst som kommer med tilbuddet, for jeg har brug for en som forstår mig og støtter mig igennem mine nedture, en som kan være der ved mig hvis jeg får sådan en. Og ja jeg har nogle helt igennem fantastiske venner som altid er der for mig, men de bor så langt væk desværre :( Så det jo ikke bare lige til at gå hen til dem og få det kram og den omsorg man så inderligt har brug for. Jeg ved godt jeg bare kan ringe og det betyder alverden for mig. Det er igen slet ikke det, det her det handler om. Men jeg indrømmer gerne at jeg ikke sådan har lyst til at ringe til dem når alt det brænder på, for hvad kan de gøre? De kan sidde flere kilometer væk fra mig og høre på at jeg bare har lyst til at opgive det hele og alt det der, de kan snakke med mig, give mig noget forståelse og støtte. Men det de ikke kan, men som jeg ved de ville hvis de kunne, er at give mig trygheden ved at mærke et andet menneske ved mig, som holder om mig og får mig til at slappe af. De kan ikke give det kram jeg så inderligt har brug for i en sådan situation uanset hvor meget de ville, så må det altid vente til vi ses igen, og jeg frygter at en dag så er den dag bare lidt for sent til at det ville hjælpe noget. :(
Men ja, det jeg har brug for når jeg skriver at jeg ville ønske at jeg havde en jeg boede sammen med, det er at der er en ved mig som forstår mig, kan håndtere mig og bare kan give den lille mængde omsorg som jeg sådan brænder efter at mærke. Jeg har ikke brug for at det er en person som sidder og har ondt af mig over det, men en som forstår at snakke med mig om tingene og evt hjælpe mig med at komme videre derfra. Det ville betyde rigtig meget for mig at have sådan en hos mig.