Forvirret..

Hmm hvorfor? hvorfor skal jeg have så svært ved at håndtere alting, især ligeså snart vi kommer ind på det følsomme område for mig, kærlighed, og omsorg (nogle gange bare opmærksomhed?)?
Jeg ved det ikke, men ville utroligt gerne vide det.. Jeg gør alt for at arbejde med det, blive bedre til at håndtere de ting der sker i mit liv som påvirker mig rent følelsesmæssigt, men ja, det er hårdt. Nu tænker alle sikkert, jamen du er squ da ikke den eneste det gør ondt på at blive droppet, nej, det ved jeg skam godt. Men ja, jeg har 2 fucking personlighedsforstyrrelser, borderline og dependent personlighedsforstyrrelse. Det gør det endnu sværer for mig at arbejde med mine følelser og håndtere at der både gode og dårlige sider ved alting, inderst inde ved jeg det godt, men ja, kan bare ikke have det i hovedet når der så sker noget, så er personen/situationen sort/hvid for mig altså enten god eller dårlig.
Jeg har i dag været nede på kommunen og bede om aktindsigt, så jeg kan læse alle papirerne de har liggende om mig igennem, bliver en utroligt hård omgang at komme igennem ingen tvivl om det..
Men nej, jeg er egentligt ikk blevet droppet, for der var ikke noget egentligt forhold, men ja en som egentligt havde fået en betydning for mig og som jeg var begyndt at få en del følelser for, har bare vist at der skulle ikke være noget der. Han har ikke gjort noget specielt, men ved bare at være sig selv. Det at være hjemme ved ham begyndte at minde mig om mit forhold med min eks Martin, selvom der her som sagt ikk var noget forhold og oveni så forsøgte han ikke at styre mit liv.
Men ja.. Som nævnt øverst opmærksomhed? Det er tydeligt for mig selv at det faktisk er en meget vigtig ting for mig. Bare en lille smule engang imellem så kan jeg blive utroligt glad, men ja, når man så ses med en man ikke har set i næsten 1 måned og personen i stedet for at give dem omsorg og opmærksomhed jeg havde brug for, og som jeg selv mener jeg på flere måder gav udtryk for at have brug for, sidder ved sin computer det meste af en dag og kun kan vise lidt interesse når man skal sove, ved lige at holde om en, så nej, der kan jeg bare ikke. Det er tydeligt for mig. Og ja jeg indrømmer at det her har knækket mig igen.
Jeg havde en ret dårlig periode op til det. og ja det der gjorde det så ikke en skid bedre. Martin er en af de ting i mit liv jeg fortryder mest. og når en anden så minder mig så meget om ham og alt det lort der var ved det forhold, ja, så kan jeg bare ikke og det er det som har knækket mig nu.

Sorry for et negativt indlæg, og nej ynker ikke mig selv, er bare træt af det der. og havde brug for at komme ud med det.